Opstarten logo

Opstarten

En hjemmeside og et nyhedsbrev, der giver indsigt i nystartede virksomheder i Danmark.

Besøg hjemmeside

Om virksomheden

Opstarten er en hjemmeside og et nyhedsbrev, der har til formål at give dig indsigt i nystartede virksomheder i Danmark og samtidig give virksomhederne et skub fremad i form af markedsføring, som folk oprigtigt har lyst til at se og læse. Det er altså ikke kun til gavn for virksomhederne, men også for dig. Med en bred vifte af forskellige cases har Opstarten skabt mulighed for både at lære om et hav af forskellige virksomheder samt at drage nytte af deres fejl og erfaringer.

Motivation

Jeg har læst ufatteligt mange biografier, set massevis af videoer, og jeg har hørt endnu flere podcasts, der alle har handlet om enten personerne bag en virksomhed eller om virksomheden selv. Og selvom det har været nyttigt og inspirerende, føler jeg ikke, at der findes noget tilsvarende med danske virksomheder – og slet ikke noget, der fokuserer på opstartsfasen. Det nærmeste, jeg har set, var Starter Story og Product Hunt. Men da det ene koster over 3.000 kr., og det andet er mere fokuseret på tech, er det bare ikke det, jeg ønsker.

Begyndelse

Det tog mig et par måneder at finde ud af, hvordan ideen skulle sættes i gang. Hvad skulle der være på hjemmesiden af indhold? Skulle jeg lave videoer, podcasts eller blogs og nyhedsbrev? Hvordan kunne det overhovedet gøres til virkelighed? Det var bare nogle af de spørgsmål, jeg stillede mig selv. Men det var først, da jeg begyndte at hente inspiration fra de førnævnte virksomheder—Starter Story og Product Hunt—samt en række andre virksomheder og deres forretningsmodeller, at jeg fik en klar vision. I hele opstartsfasen har det været mig, ene og alene, der har lavet hjemmesiden og skrevet indhold med hjælp fra de personer, jeg har interviewet fra virksomhederne.

Værktøjer

Next.js

Framework til at lave hjemmesiden

Supabase

Database til at gemme virksomhedsdata

Vercel

Hosting af hjemmesiden

GitHub

Hosting af Git repositories

Claude

AI-assistent til udvikling og problemløsning

Omkostninger

Opstarten er både en hjemmeside og et nyhedsbrev, og derfor er der omkostninger ved at vedligeholde virksomhedens værditilbud. På nuværende tidspunkt må jeg dog være ærlig og sige, at jeg har formået at holde omkostningerne på omtrent nul. Når der dog på et tidspunkt kommer flere læsere og cases vil omkostningerne dog følge, og jeg har regnet på, at det samlede beløb bliver omkring 8-900 kr. per måned.

Sammenligning med gennemsnit

Se hvordan denne virksomhed sammenlignes med gennemsnittet af alle virksomheder på platformen.

Tid til MVP

4.0

måneder

Månedlig indtægt

0 kr.

pr. måned

Opstartsomkostninger

550 kr.

total

Øjenåbner

For mig har den største øjenåbner været, hvor svært det er at gøre en blog med nyhedsbrev til noget, som folk reelt set synes er interessant og værdifuldt. Det er de færreste, der ønsker at modtage mails, og endnu færre, der har lyst til at gå ind på en hjemmeside for at læse om nye virksomheder. Derfor har jeg været nødt til at lave alternativer, der har kunne tiltrække flere nysgerrige personer.